Din indkøbskurv er tom.

Search Site

 
Kontakt os

Professionel rådgivning:

76 15 29 60

info@nettobuild.dk


Kundeservice:
Man-tor: 10.00 - 16.00
Fredag: 10.00 - 15.00

 

 
 
 
 
 

Handelsbetingelser og nyttige informationer

30 Dages fuld returret.
Vi samler på tilfredse kunder, så vi har udvidet returretten med 16 dage. Det er vigtigt for os at du er tilfreds.

Ingen kortgebyrer.
Vælg selv det kort der passer dig. Vi tager ikke nogen kortgebyrer.

Gennemskuelig fragt og fleksibel levering.
- Vælg det der passer dig bedst.
- Få varen leveret derhjemme eller på arbejdspladsen.
- Vælg afhentning i vores varehus og spar fragten.
- Fragtfri levering af drivhuse og udvalgte produkter. Se det på varen.

Besøg varehuset.
- Kom ind og besøg vores 5000m2 store varehus.

Seriøs rådgivning.
- Ring og spør’ løs! Vi er der for det samme! Telefon +45 76 15 29 60

Facts og ofte stillede spørgsmål:

Hvad koster fragten?
Hos nettobuild.dk kan du vælge mellem følgende 5 leveringsmuligheder afhængigt af hvad der umiddelbart passer bedst for dig og din bestilling:

Dkr. 0.-
Afhentning i varehuset. Du har mulighed for at vælge at afhente dine varer i varehuset og vil blive adviseret når din bestilling er klar til afhentning.

Dkr. 59.-
Levering med GLS i pakkeshop (0-20kg) . Du kan her vælge mellem en eller flere pakkeshops i nærheden af det postnummer du indtaster og kan typisk hente din vare når det passer dig og ofte helt frem til klokken 22 afhængigt af den enkelte pakkeshops åbningstid.

Dkr. 59.-
Levering med Bring til din arbejdsplads (0-30kg). Du får din pakke sendt direkte ud på din arbejdsplads, så du ikke skal holde fri nogen timer eller ud og køre yderligere efter arbejdstid for at hente din pakke.

Dkr. 69.-
Flex levering med Bring i dagstimerne mellem kl. 08.00 og 16.00 (0-35kg). 

Obs! Ved denne leveringsform overgår ejerskabet af pakken til dig, når den har forladt nettobuild.dk’s lager, og du accepterer, at varen stilles på den angivne adresse uanset om du er hjemme eller ej.

Du har mulighed for at angive en placering, F.eks. ”må stilles i naboens garage”, i kommentarfeltet på ordren.

Som standard anbefaler vi dog ikke at fragtmanden må stille varerne på adressen uanset om du er hjemme eller ej, da du kan risikere ikke at kunne kontrollere varen for evt. fragtskader ved leveringen. Dette gør at du ikke kan reklamere over en evt. fragtskade med mindre du selv har kontakt med fragtmanden når han leverer.

Dkr. 89.-
Levering med Bring i aftentimerne mellem kl. 17.00 og 21.00 til din privatadresse (0-35kg.)

Dkr. 395.-
Levering med fragtmand. Denne fragttype gælder kun for et udvalg af vores varer samt hvis du kommer over de angivne kg. Grænser for ovennævnte muligheder. På enkelte varer kan der forekomme et yderligere pallegebyr på Europaller eller specialpaller som indgår i en returordning. Beløbet returneres til dig, når/hvis vi modtager pallen eller pallerne retur igen.

Hos nettobuild.dk har vi langt de fleste varer på lager i vores varehus, men nogen varer kommer direkte ud til dig fra nogen af vores samarbejdspartnere. Såfremt dette udelukker en af førnævnte leveringsmuligheder, vil denne ikke blive vist inden du afgiver din bestilling.

Nogle varer (f.eks. drivhuse) leveres fragtfrit (gælder kun i Danmark), direkte fra vores samarbejdspartnere og ud til dig og du vil derfor ikke skulle betale fragt for disse. Det fremgår af vareteksten på de pågældende varer.

Enkelte andre varer kræver levering med kranbil. Dette fremgår ligeledes af vareteksten på de pågældende varer og der kan forekomme et kranbilstillæg.

Det maksimale fragtbeløb vil fremgå af din endelige varekurv, så du kan se hvilke muligheder for levering du har og hvad det koster inden du afslutter købet.

 

Ved leverig med fragtmand, bringes varen kun til kantstenen. Da vi bruger eksterne fragtmænd kan vi desværre ikke tilbyde, at varerne bæres ind og op mm.

 

Hvordan finder jeg ud af fragten, hvis jeg vil have mine varer sendt til det øvrige udland?
Kontakt os på info@nettobuild.dk eller telefon +45 7615 2960 for oplysning af pris og leveringstid. Du kan også se fragtomkostningerne når du vælger leveringsland under betaling.

Hvilke betalingsmuligheder har jeg hos nettobuild.dk?
Hos nettobuild.dk kan du frit vælge mellem en lang række forskellige former for betalingsmåder. Bemærk: Vi kræver ingen gebyrer ved betaling med kreditkort.

Hvad gælder når jeg betaler med kontooverførsel og på faktura?
Ved kontooverførsel overfører du pengene til nettobuild.dk’s konto hos Danske Bank.

Vælger du at betale med kontooverførsel, afventer vi, at vi har registreret beløbet på vores konto inden vi afsender ordren.

Typisk kan vi se om beløbet er overført efter 1 til 2 bankdage. Det er vigtigt at du anfører dit bestillingsnummer i "Tekst til modtager", så vi kan identificere hvilken ordre betalingen vedrører.

Vælger du f.eks. Danske Netbank modtager vi pengene med det samme og kan derfor ekspedere din bestilling hurtigere.

Vores kontonummer fremgår af din bestillingsbekræftelse og er som nedenstående:

Bank: Danske Bank
Registrerings- og Kontonr.: Reg.nr.: 9689 Kontonr.: 10131421
IBAN DK8177010000290526

Hvad er jeres prispolitik?
På www.nettobuild.dk kan du bestille varer via vores hjemmeside. Alle priser inkl. moms og andre afgifter. Priserne er dagspriser. Når du handler med nettobuild.dk indgås aftaler på Dansk.

Priserne på hjemmesiden og i vores varehus kan være forskellige pga. individuelle kampagner på nettet eller i varehuset mm.

Hvad tager i forbehold for når man handler hos nettobuild.dk?
Der tages forbehold for tryk- og tastefejl på hjemmesiden og i udsendte medier, samt udsolgte varer. Når du har afgivet din bestilling vil du modtage en automatisk bestillingsbekræftelse.

Kommer der ændringer til din bestilling, vil du automatisk blive adviseret herom.

Når vi afsender dine varer, vil du modtage din faktura samt et track & trace nummer, så du kan følge leveringen.

Hvornår bliver min vare leveret?
På hver enkelt vare kan du se den forventede leveringstid. Står der f.eks. 1-3 dages levering skal det opfattes som 1-3 hverdages leveringstid. Bestiller du f.eks. om tirsdagen vil du senest kunne forvente at modtage din vare fredag.

Vi sender så vidt muligt alle dine varer samlet. Du skal være opmærksom på, at det er den vare med den længste leveringstid der afgør hvornår du kan forvente dine varer. Nogle varer vil blive direkte leveret fra vores leverandører og du kan derfor opleve, at din ordre bliver leveret ad flere omgange.

Når vi afsender din ordre modtager du et track & trace nummer på den mailadresse du har angivet ved bestillingen. Du kan derefter følge din ordre på det medfølgende link. Ved levering med fragtmand er det desværre ikke altid muligt at få et track & tracenummer.

Du har også mulighed for at afhente varen i vores varehus i 6650 Brørup, Fabriksvej 3a. Det er selvfølgelig gratis.

Hvornår trækker i pengene for min bestilling?
Vi hæver først betalingen for dine varer når varerne afgår fra vores lager eller af vores leverandørers lager. Benytter du betaling via netbank og generel bankoverførsel, vil pengene trækkes fra kontoen ved ordreafgivelse.

Kan jeg få tilføjet varer på min ordre efter afsluttet betaling?
Kommer du i tanke om, at du gerne vil have en vare tilføjet til din ordre er du nødt til at lave en ny ordre på den eller de varer du ønsker, idet vi ikke kan rette op i det reserverede beløb på din konto.

Du kommer selvfølgelig kun til at betale fragt én gang. Vi fjerner fragtbeløbet fra den tilgående ordre.

Husk at angive det tidligere ordrenummer.

Bliver varen stillet ved levering hvis jeg ikke er hjemme?
Ved levering med fragtmand kan du selv angive om du ønsker at varen stilles (Garage, skur eller lignende) hvis du ikke er hjemme. Dette gælder f.eks. ved bestilling af drivhuse, sand og grus.

Som standard anbefaler vi dog ikke at du beder fragtmanden stille varerne på adressen, da du i så fald ikke vil være der til at kontrollere varen for evt. fragtskader ved leveringen. Dette gør at du ikke kan reklamere over en evt. fragtskade.

Ved levering med fragtmand, hvor der skal ske genlevering, kan der blive opkrævet et genudsendelsesgebyr. Vi vil selvfølgelig forsøge at undgå dette. Leveringer kan udskydes, indtil der er taget stilling til evt. kommentar i notat felt på ordren.

Hvis jeg ikke afhenter varen hvad så?
Hvis sendte pakker ikke bliver afhentet inden for den af Bring eller GLS fastsatte tidsfrist, vil der blive opkrævet forsendelsesgebyr på ny, til dækning af omkostninger i forbindelse med genleveringen.

Hvordan returnerer jeg varer?
Vi har valgt at give dig 16 dage oven i de lovpligtige 14 dage, så hos nettobuild.dk har du 30 dages returret. For at kunne benytte dig af returretten, kræves det at varen returneres i væsentlig samme stand og mængde som ved levering.

På specialfremstillede varer, som f.eks. maling der er tonet, gælder returretten ikke.

Når der er tale om fortrydelseskøb, vil du modtage HELE dit fakturabeløb inklusiv den fragt du har betalt for at få varen bragt ud. Dine fragtomkostninger til returnering af varen til os kan vi desværre ikke dække.

Der må påregnes en ekspeditionstid på op til 8 hverdage fra modtagelsen af varerne hos os indtil du får returneret pengene på din konto.

Du kan også nægte modtagelse af varen, hvorved varen returneres til nettobuild.dk.

Varen der returneres bedes sendt i original emballage, vedlagt returnota som du kan downloade herunder.

Download returnota her: Retur_nota.doc

Hvis du modtager en GLS returlabel skal pakken afleveres i nærmeste pakkeshop. Du finder de forskellige pakkeshops her: http://www.gls-group.eu/276-I-PORTAL-WEB/content/GLS/DK01/DA/5006_-gls-pakke-shops.htm

Hvordan virker min reklamationsret?
Når du handler hos nettobuild.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Der skal reklameres inden rimelig tid efter at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden for to måneder efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Har du modtaget en reklamationsberettiget vare eller har du en reklamation i forbindelse med en fabrikationsfejl på produktet, som er opstået inden for to år efter anskaffelsesdatoen kan du kontakte os pr. mail på info@nettobuild.dk eller telefonisk på telefon +45 76 15 29 60. Husk at opgive dit ordrenummer, der fremgår af den fremsendte bestillingsbekræftelse.

Når der er tale om en reklamationsberettiget fejl, skal nettobuild.dk betale dine omkostninger i forbindelse med at sende varen ind til os og du vil derfor få tilsendt en returlabel, som skal påsættes forsendelsen. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Varen der returneres bedes sendt i original emballage, vedlagt returnota som du kan downloade herunder. Husk at beskrive fejlen på produktet.

Download returnota her: Retur_nota.doc


Hvordan foretager jeg et køb på nettobuild.dk?
Vælg varen fra menuen eller benyt søgefunktionen. -> Vælg den pågældende vare i oversigten -> Læs evt. mere om varen ved at klikke på fanebladene eller læg varen i indkøbskurven. ->

Når du har valgt de varer du ønsker at købe så klik på "manden med indkøbskurven" og vælg "bestil". -> Udfyld kontakt og leveringsinformationer -> Vælg betalingsmetode og evt. forsendelsesmetode -> Læs og godkend handelsbetingelserme -> Vælg "godkend ordre" ->

Udfyld kortoplysninger på den sikre linje. Når du har afgivet din bestilling vil du modtage en automatisk bestillingsbekræftelse. Der tages i bestillingsbekræftelsen forbehold for udsolgte og/eller udgåede varer samt prisstigninger." Kommer der ændringer til din bestilling, vil du automatisk blive adviseret herom.

Du skal du være opmærksom på at aftalen ikke anses for endeligt indgået før du modtager en mail med den endelige faktura fra os. Når vi afsender dine varer, vil du modtage din faktura samt et track & trace nummer, så du kan følge leveringen.

Du skal have følgende klar når du vælger at betale med kreditkort. Kreditkortnummer (findes på forsiden af dit kreditkort), Udløbsdato (findes på forsiden af dit kreditkort) og Kontrolcifre (findes på bagsiden af dit kreditkort).

Har i sikkerheden i orden?
Betales med betalingskort eller Danske Netbank er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1.200 dkr. når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.

Data du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken nettobuild.dk eller andre har mulighed for at læse dataene. Den dataansvarlige er Nettobuild ApS

Har i en persondatapolitik?
Under ordreafgivelsen benyttes ”sessioncookies” som holder styr på de varer der lægges i indkøbskurven. Disse forsvinder når du lukker din web-browser. Vi opsamler info som vi bruger til statistik, antal besøgende på nettobuild.dk samt webtracking.

For at du kan få din bestilling leveret, skal vi bruge dit navn og postadresse. Hvis du vil have en ordrebekræftelse via e-mail, har vi også brug for din e-mail adresse. Oplysningerne videregives eller videresælges ikke til tredjemand. De vil kun blive brugt i nettobuild.dk's markedsføring over for dig, hvis du udtrykkeligt har accepteret det. Dine oplysninger bliver gemt på ubestemt tid og du kan når som helst blive slettet fra kundekartoteket, hvis du sender en email til info@nettobuild.dk.

Hvordan bliver man B2B kunde hos nettobuild.dk?
Som B2B kunde har du mulighed for at opnå en given kredit hos nettobuild.dk. Det kræver at du er en momsregistreret virksomhed eller en offentlig institution. Du kan ansøge om at blive B2B kunde under "B2B" på hjemmesiden.

Generelle forbehold.
Der tages forbehold for tryk- og tastefejl på hjemmesiden og i udsendte medier, samt udsolgte varer.

Når du har afgivet din bestilling vil du modtage en automatisk bestillingsbekræftelse. Der tages i bestillingsbekræftelsen forbehold for udsolgte og/eller udgåede varer samt prisstigninger."

Kommer der ændringer til din bestilling, vil du automatisk blive adviseret herom.

Du skal du være opmærksom på at aftalen ikke anses for endeligt indgået før du modtager en mail med den endelige faktura fra os.